Bioanalytikeruddannelsen søger en adjunkt eller lektor til fastansættelse med tiltrædelse den 1. august 2026

Har du lyst til at blive en del af en nyetableret uddannelse, hvor du indgår i en bred undervisergruppe?

Bioanalytikeruddannelsen blev etableret på Professionshøjskolen UCN i 2022 og består i dag af 9 undervisere, en studiekoordinator og studievejleder, to studieadministrative medarbejdere, en laboratorieassistent og en uddannelsesleder. Uddannelsen optager årligt 60 studerende fordelt på studiestart i henholdsvis september og februar. 

Bioanalytikeruddannelsen udgør en del af UCN Sundhed, som i alt består af syv uddannelser. Området er kendetegnet ved et højt fagligt niveau samt et praksisnært studie- og uddannelsesmiljø, der løbende udvikles i tæt samarbejde mellem medarbejdere, studerende og kliniske samarbejdspartnere. 

Bioanalytikeruddannelsen er placeret på Campus Skolevangen i Hjørring sammen med Sygeplejerskeuddannelsen, Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen. Her deler uddannelsen undervisningslokaler og fællesfaciliteter med de øvrige uddannelser. 

Vi søger en ny kollega, der

  • har en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • har undervisningserfaring og lyst til at udvikle sin pædagogiske praksis
  • har solid indsigt i bioanalytikeres arbejdsfelt og meget gerne klinisk erfaring
  • trives med udviklingsarbejde og varierede opgaver - både monofagligt og tværfagligt
  • gerne har forskningserfaring, dog er dette ikke en betingelse
  • ønsker at bidrage aktivt til et stærkt kollegialt og studienært fællesskab 

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor

  • uddannelse, de studerendes læring og udvikling af professionen er i centrum
  • professionen ønskes som afsæt for forsknings- og udviklingsprojekter
  • dynamik og forandring er en del af hverdagen

Som adjunkt/lektor bliver dine arbejdsopgaver primært

  • at undervise i uddannelsens teoretiske del
  • at varetage vejledning individuelt, i grupper og i projektforløb
  • at afholde eksamener, herunder bedømme mundtlige og skriftlige produkter
  • at indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde med henblik på at sikre sammenhæng og progression i uddannelsen
  • at varetage undervisning i efter- og videreuddannelsesregi
  • at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter

Ansættelsesvilkår
Stillingen som adjunkt er en uddannelsesstilling, der er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoler

Som adjunkt skal du varetage opgaver indenfor undervisning, forskning og udvikling; opgaver som du introduceres til, når du deltager i UCN’s veletablerede adjunktforløb. Adjunktforløbet er tilrettelagt med henblik på at støtte dig i at udvikle ​kompetencer, viden og færdigheder til at varetage arbejdsopgaver som adjunkt på Professionshøjskolen UCN. 

Foruden kurser og deltagelse i faglige ophold tilbydes der med adjunktforløbet kompetenceudvikling samt et stort netværk med andre adjunkter og forskere på tværs af UCN’s uddannelser og forskningsområder.  ​

Adjunktforløbet har yderligere til formål at klæde dig på til at skrive en lektoranmodning, der som udgangspunkt skal afleveres i løbet af de første 3 ½ år af din ansættelse.

Med en positiv lektorbedømmelse overgår du automatisk til en fast lektorstilling på UCN. Læs mere om lektorbedømmelsen.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ansættelsen er fra 1. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

For yderligere oplysninger eller spørgsmål, kontakt uddannelsesleder Sofie Gry Pristed på mail sgp@ucn.dk eller telefon 72691270.

UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Ansøgningsfrist: 12-06-2026
Tiltrædelsesdato: 01-08-2026
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Sofie Gry Pristed Uddannelsesleder 72691270 SGP@ucn.dk
Lokation: Skolevangen, 45, 9800, Hjørring, Denmark
Professionshøjskolen UCN
72 69 00 00
info@ucn.dk