Professionshøjskolen UCN søger erfaren docent til et nyoprettet forskningsprogram ”Det gode børne- og ungeliv”. Docenten skal lede forskningsaktiviteterne i programmet og samtidig sikre et øget fokus på praksisnær pædagogisk forskning i dagtilbudsområdet (børn 0-6 år). Desuden skal docenten indgå i det tværfaglige forskningssamarbejde i UCN's Forskningscenter for in- og eksklusion i pædagogiske praksis
Forskningen i UCN Pædagogik har i dag fokus på det gode børne– og ungeliv, bevægelse, sundhed og trivsel samt ligeværdighed og deltagelse for voksne med funktionsnedsættelse. Ca. 20 % af UCN Pædagogik's medarbejdere deltager i dette arbejde, og vi ønsker, at docenten kan bidrage til at konsolidere og udvikle disse forskningsindsatser. Samtidig søger vi en docent, der kan bidrage til særligt at styrke forskningen på dagtilbudsområdet (børn 0-6 år), hvilket i 2026 skal forgå i et nyoprettet program ”Det gode børne- og ungeliv”. Som docent skal du lede og udvikle dette program i samarbejde med programmets medarbejdere og UCN Pædagogik's forskningsledelse og forskningsgruppeledere. Som docent skal du ligeledes, i tråd med UCNs strategi, fokusere på praksisnær professionsrettet forskning for derigennem at udvikle vidensgrundlaget for dagtilbud og småbørnsområdet til gavn for pædagoguddannelsen og professionen.
Udover tilknytning til UCN Pædagogik og pædagoguddannelsen skal du som docent indgå i samarbejdet med docenter og medarbejdere på tværs af Professionshøjskolen UCN's øvrige forskningsmiljøer. Som docent vil du indgå i et tæt samarbejde med UCN´s tværinstitutionelle forskningscenter In- og eksklusion i pædagogiske praksis, der har fokus på praksisrettet og professionsrelevant forskning i samfundsudfordringer i forhold til inklusion- og eksklusionsprocesser. I centret vil du i særlig grad skulle bidrage med forskning indenfor dagtilbudsområdet.
Du kan læse mere om UCN Pædagogik's forskning her og om forskningscenter In- og eksklusion i pædagogiske praksis her
Som docent vil du have ansvar for at:
Din profil som docent
Du har stærke forskningskompetencer og kan lede store som små forskningsprojekter. Du kan samarbejde og udvikle forpligtende partnerskaber internt og eksternt. Du har indgående kendskab til forskning i det pædagogiske område og har interesse i at udvikle praksisnær forskning, der kan kvalificere uddannelse og den pædagogiske profession. Som docent er du selv aktiv forsker der og publicerer.
Vi forventer derudover, at du har:
For yderligere information om stillingen kan du kontakt Anne Krogh, Uddannelseschef ved UCN Pædagogik, tlf.: 7269 0480 e-mail: aek@ucn.dk eller Anthon Sand Jørgensen, Forskningsleder, og docent ved UCN Pædagogik, tlf.: 72690721 e-mail: ansa@ucn.dk
Ansøgning
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning elektronisk via UCN’s rekrutteringssystem. Ansøgningsfristen er mandag 1. december 2025.
Din ansøgnings skal indeholde:
Vi vil bede dig om at uploade dit ansøgningsmateriale i pdf.-format.
Du kan finde skabelon til forskningsplan her.
Ansættelsesprocedure
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med rekrutteringen, jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering,lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier,professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Efter ansøgningsfristen vil ansættelsesudvalget gennemgå de indkomne ansøgninger med henblik på at udvælge ansøgere til bedømmelse. Udvælges du til bedømmelse vil et eksternt bedømmelsesudvalg vurdere, hvorvidt du er fagligt kvalificeret til at bestride stillingen som docent på UCN.
Udvælges du til bedømmelse modtager du direkte besked herom, ligesom du vil blive forelagt bedømmelsen efter udarbejdelsen. Efter endt bedømmelse vil ansættelsesudvalget beslutte, hvilke af de kvalificerede ansøgere, der bliver inviteret til samtale. Du kan læse mere om ansættelsesprocessen for docenter her.
Information om bedømmelseskriterierne kan læses her.
Samtalerne forventes afholdt i uge 7, 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Docentstillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1.april 2026. Stillingen er uden personaleledelse.
Som docent ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og iht. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner
Ansættelsen sker som docent ved UCN Pædagogik med ansættelsessted på Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ. Stillingen kan dog også indebære opgaver på UCN Pædagogiks adresser i Hjørring og Thisted.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.