Vil du være med til at skabe trygge, velfungerende og imødekommende rammer for studerende, kursister og medarbejdere på Professionshøjskolen UCN?
Professionshøjskolen UCN’s Servicecenter, Campus Sund, er en central del af hverdagen på campus. Her møder studerende, kursister, undervisere, medarbejdere og gæster en bred vifte af serviceopgaver, som skal løses professionelt, fleksibelt og med blik for både mennesker og drift. Da vores mangeårige bygningsprofil har valgt at gå pension, søger vi en ny kollega til bygningsservice, fordi der er behov for stærk lokal tilstedeværelse, praktisk handlekraft og høj servicekvalitet i et campusmiljø med mange daglige aktiviteter.
Stillingen er for dig, der trives i en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, hvor der både er planlagte driftsopgaver og akutte behov, og hvor din indsats har direkte betydning for, at undervisning, møder og arrangementer kan fungere godt.
Vi søger en kollega, som arbejder selvstændigt og har en naturlig sans for service. Du er hjælpsom, fleksibel og træder til dér, hvor der er behov. Du møder både kollegaer og studerende med et smil og bidrager aktivt til en tryg og imødekommende hverdag på campus.
Du har forståelse for, at brugerne har forskellige behov, og du møder dem med empati, omtanke og respekt. Du er god til at skabe relationer og understøtter et positivt samarbejde på tværs af organisationen.
Du bliver en del af Servicecenteret på Selma Lagerløfs Vej, hvor du i tæt samarbejde med kolleger inden for administration, IT, bygningsservice og bygningsdrift bidrager til en professionel og velfungerende hverdag på campus. Du får en synlig rolle tæt på brugerne og bliver en vigtig del af det lokale servicefællesskab.
Om jobbet/jobbeskrivelse
Opgaverne er varierede og kræver, at du både kan planlægge din egen hverdag, reagere hurtigt på akutte behov og bidrage til det fælles overblik i Servicecenteret. Du vil have en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men altid med tydelig forankring i teamet og med fokus på samarbejde, service og kvalitet. Stillingen er organisatorisk placeret under Bygningsdrift og Service i UCN.
Om dig/kvalifikationer
Vi søger en kollega, der kombinerer praktisk sans med høj serviceforståelse. Det er vigtigt, at du kan tage ansvar, prioritere dine opgaver og møde mennesker med respekt, ro og hjælpsomhed – også når hverdagen er travl.
Det er en fordel, hvis du har
Om os – afdelingen
Professionshøjskolen UCN’s Servicecentre er en del af afdelingen Bygningsdrift og Service, som leverer brugerrettet service til studerende, kursister og medarbejdere på tværs af UCN’s campusser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Du bliver en del af en afdeling, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglig stolthed er vigtige elementer i hverdagen.
Afdelingen består af ca. 40 medarbejdere fordelt på seks campusadresser og rummer en bred vifte af kompetencer inden for reception, administration, IT-support, helpdesk, bygningsservice og bygningsdrift. Vi arbejder med alt fra adgangskort, lokaler og udstyr, til IT-support og drift af bygninger – altid med fokus på høj kvalitet, sikkerhed og god service. Du skal være indstillet på, at der kan opstå behov for at hjælpe på andre UCN-adresser ved akutte situationer.
Vi tilbyder
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen til stillingen er mandag den 31. august 2026 kl. 23.59.
Send os gerne en motiveret ansøgning sammen med dit CV og eksamensbevis. Når du har sendt din ansøgning, får du en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Vi har nedsat et ansættelsesudvalg, der gennemfører ansættelsesprocessen, og ansættelsesudvalget indstiller en kandidat til afdelingslederen af Bygningsdrift og Service som ansættende leder.
Vi planlægger at gennemføre samtaler torsdag den 17. september. Hvis vi indhenter referencer undervejs i ansættelsesprocessen, gøres dette naturligvis kun efter forudgående aftale med dig.
Løn/ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.
Mødetiden er kl. 07.30 – 15.00, fredag til kl. 14.30. Der kan dog forekomme ændringer i arbejdstid i tidsrummet 7.00-17.00. Hovedansættelsessted på Professionshøjskolen UCN, Campus Sund, Selma Lagerløfs Vej i Aalborg Øst. Der kan forekomme opgaver og rejseaktivitet mellem de øvrige adresser.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med 3F.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte service- og driftskoordinator Anders Engesgaard Nielsen på telefonnummer 72 69 18 43 eller afdelingsleder i Bygningsdrift og Service Lotte Abildgaard Nielsen på telefonnummer 72 69 18 50.
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.